| OBK i Ligaen - stort tillykke! |
|
|
|
| Skrevet af Rune Schytt |
| Fredag, 26. marts 2010 09:47 |
|
Tirsdag d. 23 Marts blev en mærkedag for OBK. Vi kan fra næste sæson kalde os en ligaklub. Jeg ser det som den foreløbige kulmination på års struktureret arbejde i hele OBK. Med foreløbig mener jeg, at vi har enestående muligheder for fremover, at konsolidere OBK med status af, at være det ultimative center for udvikling af Danmark og dermed Europas bedste spillere. Den røde plet på Danmarks kortet, Odense er "bulls eye". Der ligger OBK. Igennem de sidste måneder har vi overvejet de forskellige muligheder. Rykker vi op? Mange scenarier er blevet debatteret og vendt på utallige møder. Vi har snakket målsætning og diskuteret værdier. Hvad er vigtigt for OBKs medlemmer uanset alder, intentioner og talent. Således er vi i ledelsen nået frem til et værdigrundlag som anført her nedenfor. · OBKs værdi er uændret. Det sociale er forsat i højsædet. Vi vil have det godt og sjovt sammen. · Vi tilstræber og arbejder for, at alle OBKs medlemmer og deres familier er stolte over, at være en del af gruppen i Fyns største og stærkeste badmintonklub. · Vores unge talenter skal i videst muligt omfang afhængig af styrke og niveau have mulighed for at tilkæmpe sig plads på 1st holdet. · Økonomi og målsætning hænger ulasteligt sammen. I OBK satser vi på at begrænse antallet af tilkøbte spillere. · Resultatmæssigt vil vi som udgangspunkt være tilfredse med en slutplacering midt i ligaen. Og det mener vi er muligt inden for de rammer vi har budgetteret. Ledelsen er blevet slanket og tilpasset en mere forretningsmæssig karakter. Beslutningsprocesser er blevet kortere, hvilket betyder, at vi kan handle umiddelbart når mulighederne byder sig. Et af de tiltag der er iværksat med det vi i daglig tale kalder "ny struktur" er at der er et ansvarsområde der hedder rekruttering. Kort og godt går det ud på, at strukturer og organisere hjælpere til de arrangementer OBK er vært for i løbet af året. Denmark Open, OBK Classic og ungdoms Grand Prix – og til næste år skal vi organisere hjemmekampene i Odense Idrætshal. Det er altså rigtigt vigtigt at du melder dig når vi spørger – og vi har det faktisk rigtig sjovt. D. 1. maj i år går et helt nyt koncept i luften. Navnet er ikke helt fastlagt endnu, men ordet Akademi indgår i titlen, med Lennart Engler som omdrejningspunkt. Tanken er igen at forbedre mulighederne for dem der virkelig vil og kan. Skabe de bedst tænkelige rammer og vi tror på, at kunne tiltrække spillere fra hele Europa. Vi letter i hvert fald i maj måned med formiddagstræning. Igen tillykke til OBK. Nyd foråret. Bedste hilsener. Rune Schytt. |






