Af Nikolaj Albrectsen

DRAMATIK: Der var spænding, skældsord og badmintonspil i verdensklasse, da Odense var vært ved de uofficielle Denmark Open-mesterskaber i kvartbane.

Landstrænerne havde sendt en delegation til Polen for at vinde EM for hold, og de bedste ungdomsspillere rendte rundt i Holland og i Hvidovre og kæmpede om både internationale titler og danske mesterskaber.

Men weekendens helt store badmintonoplevelse kunne man få på Godthåbsgade i Odense. Her blev der spillet kvartbanesingle for alle pengene, da de lokale mesterskaber blev udvidet til de uofficielle Denmark Open-mesterskaber i kongedisciplinen.

Turneringen var så vigtig, at flere af de lokale talenter angiveligt lod sig tabe ved Danmarksmesterskaberne for at nå hjem til turneringsstart. Og ubekræftede rygter går også på, at Lars Paaske ikke var med landsholdet i Polen for at kunne deltage i Odense-turneringen, men snevejret afholdte ham fra at stille til start.

Der var plads til 20 spillere i hovedturneringen, og eftersom turneringsledelsen ikke afviklede en kvalifikation, måtte mange håbefulde gå forgæves og missede en plads i hovedfeltet. Efter ID-kortene og forplejningen var på plads, blev lodtrækningen offentliggjort. Den dygtige turneringsansvarlige, Michael Them, havde inddelt spillerne i fire puljer.

I gruppe 1A befandt topseedede Michael Jensen sig. Her fik han modstand fra hele det ganske land. Fra Svendborg deltog Morten 'Raz' og der var jysk modstand fra Phillip Pawlowski.

Der var dog ingen kvaler for Jensen, der med stor kynisme og lange bukser, vandt gruppen. I gruppefinalen gik det ud over det jyske håb Pawlowski med 9/6, 9/6

Gruppe 2B blev hurtigt døbt dødens gruppe. Michael Them havde bestemt ikke fusket med lodtrækningen, eftersom han stod over for Bulgariens bedste kvartbanespiller, Petya Nedelcheva. Them er dog rutineret i mind games, så det rystede med garanti Petya at blive kaldt ud som 'Petaiija'.

Derfor vandt han nøglekampen i gruppen i to sæt, og gik fortjent videre til semifinalen. Undervejs i gruppespillet var venstrelappen dog i problemer, Rasmus Thage pressede ham ud i tre sæt. Noget uforståeligt at en Brøndbysympatisør kunne toppræstere på den måde.

I den nederste halvdel var der ikke lige så stor spænding om udfaldet. Gruppe 3C havde Nikolaj Mortensen, seedet 3, fuldstændig kontrol over. Det var dog tydeligt, at han blev forskrækket over den hårde førsterundemodstander. Kim P. håbede ingen på at trække, og slet ikke i første runde. Rockmusikken spillede dog ikke, og derfor høstede Nikolaj Mortensen selvtillid nok til at gå videre i turneringen. Undervejs i gruppespillet slog han også udenlandske profiler som Søren Gravholt og Søren Toft, mens Alexander Gram viste, han er over the hill på kvartbanen.

Den sidste gruppe, Gruppe 4D, indeholdte finaleseedede Tore Vilhemsen. Det lignede i denne gruppe, at han forfærdeligt gerne ville gå trinnet højere op end sin seedning. For med stor selvsikkerhed og til tider jævnt godt spil, afgav han færrest point af alle i de indledende kampe. Blot fire point blev givet væk i snit pr. sæt. Og det var ikke på en billig baggrund, for både Juncker og et kvindeligt islæt i Martens befandt sig i denne pulje.

Dermed viste Michael Thems seedninger at holde stik frem til semifinalerne. Her åbnede han ballet mod Michael Jensen, og det blev en seværdig kamp - hvor flere tilskuere udråbte opgøret til den moralske finale. Det var dog som spået hr. Jensen, der jublede i tredje sæt, mens Them var kondi-trængende.

I den nederste halvdel var der spænding til det sidste. Nikolaj Mortensen havde to matchbolde mod Odenses helt egen N'Doye-udgave. Det var dog den afrikanske spillestil, der sejrede i sidste ende, og favoritfinalen var en kendsgerning.

Men her stoppede heldet også med N'Doye-taktikken: luk øjnene og håb på det bedste. Tore kunne ikke stille meget op imod Michael Jensen, der galant lod modstanderen få det første sæt.

Tillykke til Michael Jensen, der med en finalesejr på 6/9, 9/5 og 9/5 tog titlen og den store pengepræmie.

Turneringsledelsen glæder sig allerede til næste år.