KALENDER

Sponsorudvalgsmøde
10. august, 2010 (19:00)

Sponsorarrangement
03. september, 2010 (17:00)

U17 M+A stævne
04. september, 2010 (9:00)

Denmark Open 2010
26. oktober, 2010 (9:00)

Odense Classic 2011
05. marts, 2011 (10:00)

SE HELE KALENDEREN HER...

REKLAME



bettingexpert
Unge OBK’ere hyldet efter europæisk guld PDF Udskriv Email
Elite
Fredag, 5. marts 2010 09:29

P3021697Af Nikolaj Albrectsen

Patrick Bjerregaard og Julie Davidsen var begge med, da det danske U15-landshold vandt guld ved det uofficielle EM i Holland. Tirsdag blev begge hædret med blomster og klapsavler af en fyldt hal på Godthåbsgade.

OBK kan endnu engang være stolte af nogle af klubbens mange talenter. I slutningen af februar var U15-spillerne, Patrick Bjerregaard og Julie Davidsen, i Holland for at repræsentere Danmark ved det uofficielle EM.

I holdturneringen spillede Patrick Bjerregaard 2. herresingle, og sejrene blev skovlet ind sammen med guldmedaljen i sidste ende.

- Det er rigtig fedt. Alle spiller i det samme tøj, og vi hepper på hinanden, siger han om holdpræstationen.

Også Julie Davidsen var glad for sin guldmedalje. Hun vandt alle sine kampe i 2. damedouble for Danmark.

- Det er en stor ting at være blandt de bedste i Danmark, men jeg var lidt bange for at tabe. Det var rigtig sjovt at blive fejret i Odense, men det var også lidt pinligt, indrømmer Julie Davidsen.

Patrick Bjerregaard var også glad for opmærksomheden fra resten af klubben, og foruden hold-guldet vandt han også individuelt guld i herredouble og fik en sølvmedalje i herresingle.

- Det var en rigtig fed følelse at vide, at man er den bedste i hallen og hyldesten i OBK var fed bagefter, siger Patrick Bjerregaard.

Et stort tillykke skal der lyde til de to unge vindere.

Senest opdateret: Mandag, 8. marts 2010 13:24
 

OBK's hovedsponsorer

obk_albani-logo

obk_trioling