| Ung OBK’er tager til Australien |
|
|
|
| Elite |
| Skrevet af Henrik Axelsen |
| Fredag, 27. november 2009 23:02 |
Julie Davidsen skal tre uger til Australien, hvor hun kommer til at træne sammen med landets OL-håb.
En af OBK's unge talentfulde spillere, Julie Davidsen, står overfor en oplevelse for livet, når hun tirsdag tager tre uger til Australien for at spille badminton. "Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har kun været i Europa, så det bliver spændende at komme så langt væk hjemmefra", siger Julie Davidsen. Hun skal af sted sammen med en flok badmintonspillere fra Nordjylland, der har arrangeret turen til Australien, hvor der er sat tid af til både badminton, skolegang og ferie. Badmintondelen kommer til at foregå sammen Australiens største talenter, hvis målsætning er at deltage i OL 2016. "Jeg regner med, at jeg godt kan følge med. Jeg har spillet med nogen af dem før. Og så håber jeg også selv, at jeg skal med til OL i 2016", Jeg har haft en spændende sæson. Først med U15 landsholdet til Langenfeld i Tyskland og nu dette, smiler ambitiøse Julie. Australien ligger langt væk fra mors madgryder, og Julie tror også, at hun kommer til at savne Danmark i løbet af de tre uger. "Ja, det gør jeg nok, men heldigvis kender jeg alle dem, jeg skal af sted med, så jeg håber, at vi kan hjælpe hinanden med at klare det", siger Julie, der tager af sted tirsdag. "Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ned og spille en masse badminton. Og til at få noget sol og blive brun", siger Julie Davidsen. Af Martin Bille |
| Senest opdateret: Fredag, 27. november 2009 23:08 |








