|
FORMÅL: At yde økonomisk støtte til badminton relaterede tiltag, herunder bl.a. til rejser eller til særlige aktiviteter, som falder uden for klubbens normale og daglige gøremål. Motiveret, skriftlig ansøgning skal sendes til OBK' Forretningsudvalg.
INDTÆGTER: Fonden kan modtage donationer fra firmaer, enkeltpersoner samt OBK' medlemmer eller udvalg, ingen af de nævnte kan stille betingelser for anvendelsen af midlerne.
BEVILLINGER: Det er alene OBK' Forretningsudvalg der kan afgøre om indkomne ansøgninger skal honoreres, ligeledes er der mulighed for at nævnte ledelse kan tage eget initiativ til honorering.
DOKUMENTATION: Ansøger er forpligtet til at dokumentere, at projektet er gennemført, enten med bilag for køb eller ved en skriftlig redegørelse
UDLODNING: Den samlede udlodning i et kalenderår kan højest udgøre en tredjedel af passivpostens primosaldo i det pågældende kalenderår
REGNSKAB: Regnskabet med fondens midler opgøres med posteringer på passivposten OBK' Fond. Ovennævnte ansøgning og dokumentation for projektet opbevares i 5 år sammen med det almindelige bogføringamateriale.
LIKVIDE MIDLER: OBK skal fortrinsvis sørge for, at der findes likvide midler på klubbens bankkonti, der dækker beløbet svarende til den til enhver tid stående passivpost. I de likviditetskrævende perioder i klubbens drift kan dette dog fraviges.
FONDENS NEDLÆGGELSE: Fonden kan kun nedlægges når den samlede bestyrelse, på et lovligt indvarslet møde, enstemmigt stemmer herfor. Resterende passivpost opløses og overføres til egenkapitalen. Den modsvarende likvide beholdning indgår som almindelig driftskapital i OBK.
Odense, den 16. marts 2011.
Vedtaget af bestyrelsen jvf. Referat af bestyrelsesmøde den 16. marts 2011.
|